Stoffri Verden tager sejren med ny VM‑kampagne
- I 2025 mistede næsten 70 000 amerikanere livet som følge af overdoser af stoffer.
- I 2024 registrerede Centers for Disease Control (CDC) 48 913 dødsfald som følge af overdosis hvor syntetiske opioider, herunder fentanyl, var involveret.
- Kampagnen under VM 2026 er den største uddelingskampagne for Stoffri Verden i vores historie.
- Siden starten i 2006 har Stoffri Verden uddelt mere end 170 millioner hæfter.
Under FIFA VM 2026 nåede Stiftelsen for en Stoffri Verden ud til det største publikum i sin historie med sit forebyggende budskab om stoffer. Da millioner af fans mødtes på stadioner og i bycentre i USA, Canada og Mexico, iværksatte Stoffri Verden en omfattende uddelingskampagne over hele kontinentet for at bringe sandheden om stoffer direkte ud til offentligheden i et hidtil uset omfang.
Muligheden var ekstraordinær: Dette års VM var det største i FIFAs historie med 48 landshold der spillede 104 kampe.
I de 16 VM-værtsbyer, herunder Los Angeles, Dallas, Miami, New York, Vancouver, Toronto, Guadalajara og Mexico City, gav Stoffri Verdens frivillige Sandheden om Stoffer-hæfter direkte i hænderne på fans og lokalforeninger samtidig med at de placerede dem i butikker og restauranter så offentligheden frit kunne tage et eksemplar. Eftersom de seneste undersøgelser peger på at fentanyl stadig udgør et alvorligt problem i de fleste storbyer, uddelte teams fra Stoffri Verden store mængder af Sandheden om Fentanyl-hæfter overalt på deres vej.
Startskuddet gik i Mexico City hvor de frivillige nåede ud til de mange fans som fejrede værtsnationens sejr i åbningskampen ved Uafhængighedsenglen. Modtagelsen lagde linjen for det videre forløb. Lærere bad om hæfter til deres klasser, og medlemmer af misbrugsgrupper efterspurgte eksemplarer til uddeling.
Et lignende mønster gentog sig i de andre værtsbyer rundt om i Nord- og Sydamerika. Ved afslutningen af verdensmesterskabet havde mere end 1 500 frivillige fra Stoffri Verden uddelt flere millioner hæfter på stadioner, i fanzoner, butikker, skoler, kirker og lokale arrangementer i storbyer som Vancouver, Toronto, New York, Atlanta, Los Angeles og Mexico City.
I New York deltog frivillige fra Stoffri Verden i Puerto Rican Day-paraden og lagde mere end 21 000 hæfter i butikker nær Orgen. En af paradedeltagerne som var under betinget dom og bar elektronisk fodlænke, bad om at få lov til at hjælpe holdet og vendte hele tiden tilbage efter flere hæfter for selv at dele dem ud.
I Toronto dækkede Stoffri Verdens hold Queen Street, King Street og de omkringliggende gader og lagde over 32 000 hæfter i butikker og restauranter. Nogle betjente stoppede op for at læse materialerne, og en af dem opfordrede teamet til at kontakte hans overordnede direkte med henblik på at introducere programmet i deres enhed.
I centrum af Los Angeles var mere end 40 frivillige fra Stoffri Verden på gaden for at dele tæt på 20 000 hæfter ud i fanzonen hvor tusinder mødtes for at følge med i kampene.
I Inglewood henvendte en mand sig i den Ideelle Org fordi han havde fået et Sandheden om Fentanyl-hæfte og gerne ville vide mere om kampagnen. Han delte sin historie om hvordan han havde mistet alle tre sønner som følge af fentanyl-overdoser, og at han ønskede at hjælpe med at forhindre at andre familier blev ramt af den samme tragedie. Allerede dagen efter sluttede han sig til en af Stoffri Verdens uddelinger tæt på SoFi Stadium. Imens han delte hæfterne ud, fortalte han at han var taknemmelig for muligheden for endelig at gøre noget positivt for at hjælpe andre. Derefter tog han flere hæfter med sig som han kunne dele ud i sit eget nabolag. Bagefter blev han inviteret til en Dianetics session, og han valgte derefter at slutte sig til staben i Inglewood.
Med hvert eneste hæfte uddelt under FIFA VM 2026 spredte kampagnen sit budskab yderligere: at oplysninger om stoffer kan nå ud til folk før stofferne gør.