CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS
Psykiatriske overgreb og uretfærdigheder terroriserer og ødelægger liv hver eneste dag. På trods af alvorlige advarsler om at psykofarmaka kan forårsage voldelig og selvmorderisk opførsel, har psykiatere ordineret dem til over 20 millioner børn rundt om i verden.
Og hver måned tager disse medikamenter tusinder af menneskers liv.
Citizens Commission on Human Rights (CCHR) blev grundlagt af Scientology Kirken i 1969 og har til formål at gøre det af med psykiatrisk overgreb og brutalitet.
IAS-bevillinger betaler for CCHR’s undervisningsprogrammer, publikationer og dokumentarfilm, der fremprovokerer harme og handling for at ulovliggøre denne industri af skade og død.
I dag er der tæt på 200 millioner mennesker verden over, der tager psykofarmaka – og millioner af dem er børn. Og det er ikke så underligt, med over 5 milliarder dollars om året der bruges på reklame for receptpligtig medicin alene i USA.
Mere end en kvart million mennesker dør hvert år, på grund af psykiatere. Og lige i dette øjeblik er der hvert år hundrede tusinder mennesker, som bliver spærret inde af psykiatriske institutioner mod deres vilje.
Idet han trak fra sin mangeårige forskning af sindet, ånden og livet, beskrev L. Ron Hubbard mishandlende psykiatri som ”den eneste grund til forfaldet i dette univers”. At afskaffe overgreb inden for det psykiske sundhedsområde er enhver scientologs ansvar, som det klart er udtrykt i En Scientologs Kodeks. Vi lover: ”at skabe en atmosfære af sikkerhed og tryghed inden for området psykisk sundhed ved at udrydde dets overgreb og brutalitet.”
Kampen for at gøre en ende på psykiatrisk udbredt mishandlende undertrykkelse er ikke blot en kamp for at redde nogle få desperate sjæle – det er virkelig et spørgsmål om liv eller død for det 21. århundredes civilisation.
Som en løsning på psykiatriens brutale arv, har bevillinger fra IAS længe støttet Citizens Commission on Human Rights i deres globale kampagne designet til at sætte en permanent stopper for psykiatriske overgreb.
Kampagnen tager udgangspunkt i Psykiatri: Skade og død dokumentarfilmen. Denne to-timers film er den mest omfattende visuelle historie om psykiatrien, der nogen sinde er blevet produceret. Den danner det centrale indhold i museet Psychiatry: An Industry of Death, som kan findes ved CCHR’s internationale hovedkvarter i Los Angeles i Californien. Hundrede tusinder af mennesker har besøgt museet, herunder sygeplejersker, læger og borgerrettighedsforkæmpere. Dusinvis af universiteter inkluderer museet Industry of Death i deres officielle meritgivende pensum.
For at afsløre sandheden om disse overgreb overalt, bruges dokumentarfilmen også i multimedia-udstillinger, der rejser fra by til by, og som er planlagt til at ske på samme tidspunkt som psykiatriske konferencer og sammenkomster.
IAS sponserer derudover forsendelser af informationsmapper, der indeholder dokumentarfilmen Psykiatri: Skade og død såvel som hele arsenalet af CCHR dokumentarfilm, der hver især afslører et separat aspekt af psykiatrisk kriminalitet. Disse sendes til læger, personskadeadvokater, forældre-lærer-foreninger, anklagere, lovgivere – og alle andre der er i en stilling, hvor de kan hjælpe med at få psykiatrien bragt under loven.
Og til dags dato har CCHR opnået vedtagelsen af mere end 150 love til beskyttelse af borgere mod psykiatriske overgreb. CCHR arbejder utrætteligt i 200 afdelinger i 34 lande for at skabe dagen, hvor psykiatriske overgreb er lovgivet og retsforfulgt ud af eksistens for altid.
Den viden, som bare en af mine studerende erhvervede efter at have besøgt CCHR museet, reddede hendes barns liv. Hvor mange mødre har ikke muligheden for at spørge om råd, fordi størstedelen af mødre stoler på de folk med et navneskilt på deres hvide jakke, der siger læge? De ved ikke nok, men nu har de en måde.
Dokumentarfilmen Dødforkert antændte en lidenskab til at fortælle alle andre, hvad der foregår. Jeg er derude og spreder ordet. På grund af støtten fra IAS, har jeg min søn, og jeg har min familie. Fortsæt din støtte. Du redder liv. Der er ikke noget, der kunne være bedre.
Jeg har taget psykofarmaka i 30 år, som har forårsaget mange bivirkninger og dårligt helbred. Jeg har prøvet at finde en måde at blive fri for psykofarmaka i over et årti. Min vej førte mig til sidst til CCHR. Jeg har nu ikke taget psykiatrisk medicin i næsten 6 måneder. Jeg er evigt taknemmelig for CCHR og vil altid være et vedvarende medlem. Tak for at i forandrede mit liv.
Vi lever i et samfund, der er et farligt sted at være, når psykiatere kan tvinge børn til at tage skadelig, farlig, dødelig medicin. Jeg fik en opringning midt om natten om den ulovlige fjernelse af et barn. Det var på grund af medicin, som moderen var i sin gode ret til at nægte, at hendes barn fik. Den var faktisk ved at slå hendes barn ihjel. Jeg fik masser af opringninger. Men så fik jeg en opringning om virkelig hjælp – CCHR! Vi fik fakta, vi fik statistikker, og jeg blev uddannet vedrørende medicinen, så jeg kendte bivirkningerne. Og CCHR gav mig ikke bare dataene. De var til rådighed. Fordi man går ikke bare ind i en retssal og begynder at diskuterer. Man har brug for værktøj, man har brug for information, man har brug for eksperter, og CCHR trådte i sandhed til. De stod ved vores side. I skal ikke være efter os. Vi siger det til CCHR. Og her kom CCHR med redningen!
Pakken hjalp mig personligt ... Jeg havde gennemgået mere end fem år med behandling, herunder adskillige forskellige diagnoser. Da en psykolog fortalte mig om dokumentarfilmen, blev jeg interesseret, fordi det kunne være en metode til at slippe af med så meget medicin. Jeg havde fået nok ... I dag er jeg en normal person, med op- og nedture, men jeg kan gøre alt uden nogen behov for afhjælpning.
Vi tog en sag op, hvor en mor var blevet betegnet som ”uegnet” af en psykiater, og som resultat blev hendes to døtre fjernet. Sammen med CCHR benyttede vi os af aviser og tv for at tale om den aktuelle sag. Til sidst blev det bevist at moren – selvfølgelig med vores hjælp – var en mor, og frem for alt et menneske. Nu har døtrene i de sidste 3-4 år boet med deres mor. CCHR gav mig mulighed for at være talerør for dem, der ikke kan.
Jeg ville ønske, jeg havde kendt til dette for mange år siden. Denne film kunne have sparet mig 35 år med sorg, som jeg personligt gik igennem i forsøget på at finde sandheden lidt efter lidt, bid for bid. Det kunne også spare flere år med personlig smerte for dig selv, eller en du elsker.
Da jeg besøgte museet Industry of Death, kom jeg ud derfra rasende og chokeret over, hvad jeg havde set. Det var hjerteskærende. Jeg var meget overrasket over, at der fandtes et museum, der var villig til at vise det til folk.
